Eller Den sorgfulle sjømann som sangen heter på norsk og som Kurt Nilsen som kjent skal ha med på sitt neste album.
I mellomtiden kan man laste sangen ned i dansk utgave. Vil Kurt kunne vise til en tilsvarende imponerende avslutning av sangen mon tro?
Skulle egentlig lagt ut linken til stedet jeg lastet lydfilen ned fra, men den ser ikke ut til å fungere skikkelig. Derfor kan man istedet gå inn på den midlertidige homtailkontoen jeg har opprettet for anledningen og laste den ned derfra.
Adressen er sviskesangeren@hotmail.com
Passordet er donald

Som småpjusket ælling da stod jeg til søs,
jeg drømte om solskin og kærtegn og kys.
Ak disse falmede minder!
Hvem der forstod sig på kvinder!
Nu står jeg fortørnet og drejer mit rat
og hulker ved dag og ved nat:
Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
... hvor kun bølgerne hører min gråd!
Kun dér kan jeg glemme de drømme, vi drømte,
dengang du var med i min båd
Nu sætter jeg sejlet og stævner mod land
og synger den eneste sang som jeg kan.
Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
kan en kølhalet and hulke ud.

To øjne som perler, den yndigste gump,
du kapred' mit hjerte, fortryllende stump.
Du bød mig op til at danse,
- kaldte mig din 'mansepanse'!
Nu er det en anden, du kalder din ven,
jeg har kun ét ønske igen:
Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
... hvor kun bølgerne hører min gråd!
Kun dér kan jeg glemme de løfter, du gav mig
dengang du var ude på no'et
Nu letter jeg anker og spuler mit dæk
- mit svulmende hjerte er rent sprunget læk.
Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
kan en brådslagen and hulke ud.

Ved mågernes skrig og ved skyernes flugt,
der mindes jeg dig og det lys, der blev slukt.
Du gav mig søvnløse nætter,
da du fløj bort med min fætter.
Nu er der kun ét jeg begærer på jord,
det fremgår af følgende ord:
Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
... hvor kun bølgerne hører min gråd!
Kun dér kan jeg glemme de kindkys, du gav mig
dengang du var villig og kåd.
Nu kaster jeg anker og sænker min mast,
- den segner omkuld som de drømme, der brast.
Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
kan en kuldsejlet and hulke ud.

Bavilongen skreiv:

Nei, det var visst bare en aprilspøk fra Olaf Solstrands side. Hvorfor den ikke er fjernet enda må nesten Olaf selv svare på.

Det er lagt inn APRILSNARR: i ingressen for lenge sidan (2. april, om eg ikkje hugsar rett). Korvidt Bavilongen spøker eller ikkje tør eg ikkje å gjette på her, men ...

Sangen var make som teksten ja

Hehe, beit du virkelig på aprilsspøken?

Egentlig reflekterte jeg ikke noe over opplysningen om Kurt og sjømannen og skumleste bare raskt gjennom opplysningen jeg så på Google og overskiften av på Andebyonline. I går, altså lenge etter 1 april. Og når sangen er blitt laget på dansk, hvorfor ikke som en hyllest også på norsk? Men samme kan det være.
Den finnes i alle fall som sagt på dansk.

Det var vel ein stor radiokonkurranse i Danmark for nokre år sidan der målet var å skrive denne sangen. Det kom inn ganske mange bidrag, og Ole Olesen, som har laga denne versjonen, var ikkje vinnaren. Er heller ikkje min favoritt, må eg innrømme.

I tillegg eksisterer det ein tysk versjon, rettnok som berre har den eine linja Donald skreiv. Denne songen har blitt den offisielle hymna til den tyske donaldistforeininga D.O.N.A.L.D.

Er einig i at det kunne ha vore interessant å høyra denne songen på norsk - men eg tviler på at det blir med Kurt.

Aldri godt å vite hva Kurt sier seg villig til å gjøre. Ole Olesen er den eneste versjonen jeg fant etter et raskt søk på nettet.

Kanskje hadde det vært en ide med en tilsvarende konkurranse her til lands. Når danskene og tyskerne klarer det burde Norge også greie det.
Kanskje Secret Garden påtar seg oppgaven?

Bavilongen skreiv:

Eller kanskje Bobbysocks?

Er det berre meg som synest at det blir heilt feil at ein såpass trist sang som denne ikkje er i moll?

Skal vi byrje å spekulere i norske artistar: ikkje Bobbysocks. Denne sangen er alt for trist for "La det swinge"-jentene etter mi meining, for ikkje å snakke om at norsk musikk i dag er på eit heilt anna stadium enn det var i 1985.

Mi meining er at på grunn av teksten bør denne sangen giast til ein mannleg soloartist, gjerne med stemme til å synge trist musikk. Eg trur òg at ein burde halde seg til popsjangeren (eventuelt visesang, men aller helst pop, og metall er det iallfall ikkje). Trur at min favoritt til ei slik rolle hadde vore Espen Lind.

Helst ikke noen med en altfor rungende stemme. Og helst ikke med en altfor tjukk dialekt (nei, jeg er ikke østlandsk i tilfelle noen lurte).

Olaf Solstrand skreiv:

Ikke enig. Hva med en som er mer kjent, f.eks. Jahn Teigen, Finn Kalvik eller Tor Endresen?

Forøvrig tror jeg at du selv hadde klart dette på en flott måte

Innlegget blei sist redigert 16.04.2005, 15:54 av Sigvald

Sigvald skreiv:

"En som er mer kjent, kanskje ... Olaf? Ja!!!"

Espen Lind er då kjent nok for alle som har fulgt med litt på kva som har skjedd i norsk popmusikk dei siste tiåra, eller ikkje fulgt med i det heile tatt. Han har ei rekke Spellemannspriser, inkludert Årets låt og Årets artist, og no har han på nytt ein singel som går på radioen om igjen og om igjen og har vore på VG-lista i 13 uker, med førsteplass som beste plassering. I tillegg er han både låtskriver og frontfigur for "Venn"-prosjektet, som dei fleste bør ha fått med seg.

Og han er langt meir kjent enn meg.

Ikkje eit vondt ord om Teigen eller Kalvik, men dei representerer ein periode i norsk pop som er over for lenge sidan.

Man må huske hvordan originalen var, altså den av Carl Barks. Da var det en hulkende sørgelig cowboy. Overført til norsk, ville det da naturlig bli en sjømannssang på 50-tallet. Hva da mer naturlig enn at det var Erik Bye som da skulle ha sunget den i sin tid.
I dag er utvalget mindre, både i kraft og talent. Nålevende mest kvalifiserte; Jan Werner Danielsen.

Sigvald skreiv:

Jeg kaller dem Bobbysucks, jeg.

Olaf Solstrand skreiv:

Kanskje det bare er meg, men selv har jeg så lenge jeg kan huske hatt en spesiell melodi i hodet siden jeg først leste disse hjerteskjærende strofene, nemlig "Solveigs sang" i Peer Gynt (Grieg). Der Solveig synger "Kanskje vil det gå både vinter og vår", har jeg alltid forestilt meg Donald kvede "O, skjenk meg en grav i det isgrønne hav". Mulig jeg er litt sprø, men i disse tonene burde vi iallfall i fullt monn finne det vemodige og mollstemte som mange etterlyser.

Innlegget blei sist redigert 17.04.2005, 02:53 av Karamell

Ein melodi eg veit at mange favoriserer i Danmark, er "Home on the range" - den same melodien som på norsk heiter noko slikt som "Hjem, hjem langt mot nord, det er der mine kjæreste bor". Slik at "O, skjenk meg en grav i det isgrønne hav - la bølgene kvele min gråt" får same melodi som "Å, gi meg et sted hvor jeg kan finne fred ..."

Olaf Solstrand skreiv:

Selv syns jeg denne melodien reflekterer grunntonen hos den hulkende sjømann på ypperlig vis. Kanskje ikke i like stor grad som en mollstemt applisering av "Solveigs sang", men langt mer enn hva Bobbyso/ucks eller andre gladjenter noen gang vil kunne legge for dagen.

Innlegget blei sist redigert 17.04.2005, 04:41 av Karamell

Eg fant, eg fant ... 2. premie i Politikens "Den hulkende sømand"-konkurranse.

http://herlov.dk/andsang.htm

Olaf Solstrand skreiv:

Urk! Dette var en grusom, melodramatisk tåreperse. Og følgelig helt i tråd med intensjonen. Med andre ord: Genial!