Fortsetter diskusjonen frå "Skolegang" her.

Drikaton skreiv:

Tingen her er vel det som MikroMidas sa om kva ein voks opp med - for meg er det Rosa (og litt Vicar) som er "slik Donald skal vere", mens eg tykkjer t.d. Barks og Van Horns ender ser litt rare ut (det betyr ikkje at eg meinar dei er dårlege teiknarar, så klart, det betyr berre at det er litt annleis enn slik eg tradisjonelt er vant med å tenke på Donald). Før eg ante at det var forskjellige forfattarar og liknande av historiane hugsar eg likevel at eg kommenterte til min yngre bror at "no var det han med dei fine teikningane i Donald" att når det kom ei Rosa-historie... og det fargar så klart mitt syn på Donaldteiknarar sterkt sjølv no.

MikroMidas skreiv:

Så absolutt. Eg har tenkt på det samme, faktisk, særleg når eg ser folk ein del eldre enn meg skrive om Barks historiar slik eg tenkjer på Rosas gamle.

Både òg. Min Rosa-fascinasjon kuliminerte vel med "De ti avatarene" og "Visdommens Voktere", som eg hugsar tydeleg å sette seg ned i spenning med for fyrste gong.
Det eg meinar Don Rosa er like god på, eller kanskje hakket betre, er gags. Gjerne småscener midt inne i historia. Eg flirer langt meir av dei i dei nyare historiane enn i dei eldste (og det er kanskje fleire av deì?). Spenningselementet, derimot, er blitt litt svakare dei siste åra. Eg er dog ikkje sikker på om dette er fordi eg er eldre og Donaldhistoriar uansett blir heller uspanande samanlikna med andre teikneseriar eg les, eller om det er eit fall i kvalitet.

Om dei vekkjer samme kjenslene varierer sterkt. "Brev hjemmefra" gjorde det, sjølv om den aldri gjorde meg særleg spent osv. fekk eg "Rosa-kjensla" av den. Den med korsfarerenes krone, derimot, sjølv om eg forsåvidt likte histora, fekk eg det ikkje av. Men det faktum at ikkje alle hans historiar lengre vekker dei gamle kjenslene seier vel egentleg sitt aleine. Han er fortsatt blant dei, eller kanskje den, beste donaldskaparen i bladene no for tida, men han har nok tapt litt av sjarmen sidan byrjinga av nittitalet i mine auge.

Så absolutt. Og eg tok meg egentleg ikkje nær av det, du må få meine kva du vil om Rosa, eg berre reagerte litt på ordvalget åt Drikaton når han sa "fakta-freak". Verka unødig nedsettande og fiendtleg.

Magien, som du kallar det, er kanskje svekka, men borte er den ikkje. Eg er dog einig i at den byrja forfalle litt i tida etter Skrues Liv. Angående for mange årstall... det kan vere mi innbilning, men eg har ei kjensle av at Rosa ikkje lenger klarer å sy det like naturleg inn i historia som før. I staden blir det rutevis, eller heile sider, med ein karakter som står og lekser opp om gammel historie. Og det er så klart ikkje særleg oppbyggande for historia. Det er vel ikkje MEIR fakta og årstall, men berre litt mindre dyktig sydd inn i historia. I alle fall er det eit inntrykk eg har, uten at eg har satt meg aktivt ned og samanlikna.

Innlegget blei sist redigert 02.02.2005, 20:49 av Loke Aesir

Ups -- var egentlig ved at starte en ny tråd om dette, men så da jeg var færdig med mit indlæg, at Loke allerede havde gjort det nogle minutter inden. Altså yderligere svar på den anden tråd, der drejede sig over i en Don Rosa-diskussion:
http://andebyonline.com/index.php?area=forum&traad=911

MikroMidas til Loke Aesir:

Jeg er ikke Loke, men det lyder som om, vi begge er vokset op med Rosas serier i nogenlunde den samme periode. Jeg selv læste en del AA-blade allerede da jeg var helt lille. Det har altid været noget, der var ganske naturligt i min familie, og før stort set hver eneste sommerferie aflagde min bror og jeg de lokale brugtbladsforhandlere et visit, og kom hjem med bunkevis af AA-blade hver gang. Min alder taget i betragtning har jeg dog ikke lært at læse med DRs historier, men det er bestemt dem, jeg har lagt mærke til senere alligevel. På et tidspunkt (før jeg kendte til de forskellige forfattere/tegneres navne) sorterede jeg alle de her serier fra, som var tegnet helt specielt og som indeholdt alle de her sjove små detaljer (både i tegninger og historier), og som samtidigt var gode. Jeg fandt senere ud af, at langt de fleste af dem var af Don Rosa, og et par enkelte var andre H-kodede eller Barks-historier.

Men mht. dit spørgsmål, så er jeg faktisk mest vild med hans første historier, dvs. sidst i 80erne og først i 90erne. Specielt serier som "The Crocodile Collector", "His Majesty McDuck", "On Stolen Time", "The Duck Who Fell to Earth", "Incident at McDuck Tower, "Island at the Edge of Time", "War of the Wendigo", "The Guardians of the Lost Library" og Skrues Liv-serien står klarest i min hukommelse som serier, jeg elskede dengang. Og de er nok også imellem de Rosa-serier, jeg bedst kan lide i dag. Om det så skyldes ren nostalgi, skal jeg ikke kunne sige, men mon ikke, vi har en tendens til at kunne lide det, vi er vokset op med, bedst.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at jeg læste mange andre Disney-serier dengang, for det var jo langt fra alle bladene, der indeholdt Rosa-serier, og jeg læste også en del ældre blade, for en gang imellem fandt min far en bunke AA-blade fra sin egen barndom frem fra gemmerne til min bror og mig. Så det er langtfra kun Rosas serier, der vækker noget specielt i mig i dag.

Jeg har faktisk tendens til at give dig ret. Om det skyldes førnævnte nostalgi eller ej, ved jeg ikke, men præcis serierne før Skrues Liv og Levnet, synes jeg også, har en speciel atmosfære over sig. Bedre historier, måske -- mere originale.

Hmm... Jeg synes egentlig, at man kan se på DRs tegninger, at det ikke ligger ham naturligt at tegne. Han har opøvet en vis rutine gennem årene, og det, synes jeg, skinner igennem. Tegnestilen i hans første historier var temmelig "rå" efter min mening, men til trods for, at den ikke lignede mange andre tegneres stil, synes jeg egentlig rigtig godt om den. Stilen har så ændret sig efterhånden -- den er blevet lidt mere afrundet, men jeg synes stadig, at mange tegninger kan virke lidt anstrengte og til tider lidt karikerede -- faktisk værre end før. Men det er, når vi taler om serierne. Forsiderne synes jeg faktisk er mindst lige så gode nu som før. *Specielt* når fx franskmændene får lov at farvelægge dem. De forstår at fremhæve de vigtige elementer og nedtone de mindre vigtige detaljer og finurligheder, som blot følger med.

Tja, han siger jo selv, at han forlængst har opgivet at give folk, hvad de vil have, for det har folk alt, alt for forskelligartede meninger til. Istedet laver han tingene, som han selv ville kunne lide at læse dem, siger han. Men når man nu *har* så megen kontakt til fansne, kan det vel ikke undgås, at det spiller en ubevidst rolle hos ham alligevel. Det er da mit gæt.

Jeg tror jeg deler det samme synet som både Loke og Pryds. I likhet med de så leste jeg serier som liten (i begynnelsen av 90-tallet) som jeg fortsatt husker. Og det var alltid like gøy når jeg oppdaga en serie "fra barndommen" og fant ut at det var Don som sto bak.

Spesielt er det historier som "En gullgruve", "Ta den mynt og la den vandre" og selvfølgelig Skrues Liv- kapitlene som vekker minner. Og når jeg leser gamle historier idag, så er det rett og slett fantastiske historier jeg leser.

Når det gjelder de nyere historiene hans, så syns jeg også at tegningene har blitt litt... rare. Litt for mye detaljer, litt for mye "skjelving"... Mens manusene syns jeg egentlig er veldig ok fortsatt. Men også der er litt av det magiske ved Don`en borte.

Men det er kommet i det site. En fortelling som "De tre Caballeros" (som riktignok er fem år gammel nå, men allikevel...) syns jeg er en av de beste historiene Don har lagd. Det er først nå i det siste jeg syns det er blitt dårligere. Har fortsatt ikke fått lest den nye historien (!), får lese den snart... Så får jeg se hva jeg syns...

Wilfu skreiv:

Dette er veldig interessant - du har samme reaksjonen som meg, berre seinare. "Ta en mynt..." var i slutt-sjiktet av historiane Rosa skreiv mens eg fortsatt verkeleg elska alt han gjorde. Med andre ord hadde eg byrja føle tapet av kvalitet i god tid før "De tre Caballeros"... dette kan tyde på at det har meir med barndom og oppvekst å gjere, enn med kvalitet, ettersom din reaksjon egentleg tilsvarar min, berre at du er noko yngre og dermed får den seinare.

Enig i at "Don Rosa-magien" ikke alltid er å finne i de nye historiene, men "A letter from home" hadde det så absolutt! Kjenner det i meg bare jeg tenker på avslutningen:') Men de beste historiene er jo "Skrues liv" (også noen av de senere b-kapitlene!) Kong Krøsus, og, aller best, "Visdommens voktere." De to siste var de store favorittene fra barndommen, er helt utslitt nå, stakkars:'(

Men syns jo mange av de nyere historiene han også er morsomme, (men mange av de jeg tenker på begynner jo også og bli 5-6 år gamle:)

Og er enig med Loke i at det har med å bli en historieforelesning i vær serie. Tingen med Visdommens voktere, var at det var pakket så utrolig mye inn i historia, en smakebit her og en smakebit der, mens enkelte nyere historier har det med å få 1-2 sider med forelesning.

Tegningene har jeg tenkt på at har forandret seg, men jeg klarer ikke helt sette fingeren på hva det er... jeg har alltid likt detaljene, og synes at det er noe av sjarmen ved Don, men klarer ikke peke på noe konkret..=/
Men selv om jeg alltid har hatt Rosa-historier som favoritter, er det alikevel Vicars Donald som er Donald. Han var jo med i hvert eneste blad;)

Men Don Rosa er fremdeles en utrolig flink forfatter og tegner, og min favoritt av de skapende forfatterene nå... Men det er vel noe med nostalgi her ja:)

Wilfu skreiv:

Jeg må si meg helt enig i dette To historier som jeg husker jeg likte ekstra godt var "Gå på veggen" tror jeg den het(?), og "Snorkelfinkens hemmelighet", som jeg av begge ble skutt i senk av. Jeg vet ikke grunnen til hvorfor jeg likte dem så godt, men det var ett eller annet magisk over dem. Den samme "magien" har jeg sett flere ganger i senere historier også men det ble aldri det samme som i mangen av de første historiene jeg leste før jeg kunne lese og ett, to år etter også. Men jeg synes at mangen av Don's blinkskudd av historier, var fra 90' tallet.

Den aller første Don Rosa-historien som jeg kan huske, er "På et sølvat." Tror det var et gammelt donald-blad som vi hadde liggende, eller noe sånt. Historien solgte meg totalt, kunne lese den flere ganger til dagen. Spesielt elsket jeg scenen hvor benene til Donald er hos Magica, og overkroppen i bingen. Også husker jeg "Attack of the hideous space-varmints" (husker ikke hva den heter på norsk. Se hva amerikaniseringen har gjort med meg!), spesielt siden vi bare hadde de to første delene, og jeg gikk rundt i årevis og lurte på hvordan historien egentlig sluttet. Først nå nylig fikk jeg lese den. Andre jeg husker tydelig er den hvor de drar tilbake i tid og møter kong Arthur, og "Mindre og mindre". De to hadde vi heller ikke hele av, egentlig (ja, vi har en ganske hullete donald-samling. Har komplett serie fra 2000 til 2003, men ellers er det bare et blad her, et blad her, kanskje et par her.). Det er historiene som sitter sterkest i minnet fra barndommen. Også den hvor Skrue drar ut til astereoidene for å finne et nytt sted å ha pengene sine. "Quest for Kalevala" er og godt husket, det var den som gjorde at jeg fikk opp øynene for Don Rosa, tror jeg. Kan ihvertfall ikke huske å ha tenkt "Don Rosa! Yess!" før den historien.